mandag den 7. januar 2013

Problemformulering

Problemformuleringen består af ét hovedspørgsmål, eventuelt uddybet af et eller flere underspørgsmål, som dog aldrig må fjerne fokus fra hovedspørgsmålet.

I problemformuleringen afgrænser du din vinkel på emnet – hvad det helt præcist er du vil finde ud af. Du kan eventuelt også konkretisere, hvordan (med hvilken fremgangsmåde) du/I har tænkt dig/jer at arbejde hen imod en besvarelse. Problemformuleringen er projektets røde tråd - Oplysninger der ikke bidrager til at besvare de spørgsmål, du/I stiller i problemformuleringen, har ingenting at gøre i projektet!

Formuleringer du kan bruge i din problemformulering:

  • Hvordan kan det være, at……., når..….? Og på hvilken måde kommer det os ved?
  • Vi kan ikke forstå, at……., med mindre …….? Hvad kan vi gøre for at sikre….?
  • Hvad er årsagen til, at ……. sker, når………? Hvilken løsning skal vi arbejde hen imod?
  • Hvordan hænger ………sammen med ………., hvis ……..?
  • Hvordan kan vi arbejde for et mere positivt resultat?
  • Man hører så tit, at det forholder sig sådan med………. Men nu har vi opdaget, at det også kan være anderledes. Hvordan kan det være? Hvad betyder det for …?
  • Hvorfor sker der………., når……? Hvad ligger der bag?
  • Hvad har man før gjort? Hvad vil vi selv gøre ved sagen?
  • Det kan da ikke være rimeligt eller retfærdigt, at….., hvis….. Hvordan kan det så alligevel være, at……? Hvordan kan vi påvirke udviklingen, så…..?

Eksempel på problemformulering:

Hvilke faktorer kan forklare Spaniens erobring af Mexico i begyndelsen af 1500-tallet?
Jeg vil kort redegøre for spaniernes erobring af Mexico i begyndelsen af 1500-tallet. Derefter vil jeg analysere mødet mellem spanierne og aztekerne i et forsøg på at forklare, hvorfor dette møde endte med, at spanierne udryddede Aztekerriget.
Endelig vil jeg vurdere den spanske erobrings betydning for udviklingen i Mexico i 1500-tallet
.


En god problemformulering:

  • Er fagligt relevant - eventuelt relevant på tværs af flere fag
  • Er interessant for dig/jer
  • Har et klart fokus og kan danne baggrund for en disposition, som eksemplet ovenfor
  • Vil gøre at, at du/I argumenterer, fortolker og bedømmer – frem for kun at referere eller redegøre for dit/jeres emne
  • Er til at konkludere
  • Er sproglig præcis
  • Er kort; højst 10 linjer

Jeres problemformulering skal være godkendt af SD senest den 16/1-2013

Ingen kommentarer:

Send en kommentar