søndag den 20. januar 2013

Produkt til projektopgaven

Projektopgaven skal vise din evne til at sætte dig ind i og komme med svar på din problemstilling. Men samtidig er der også mulighed for at inddrage nogle kreative og musiske elementer, hvor du kan viser andre sider af dig selv end i den almindelige faglige undervisning. Hvis du kan kombinere faglighed (gerne fra flere forskellige fag) med et gennemarbejdet kreativt produkt i en afvekslende og velplanlagt fremlæggelse, er du nået langt!

Det kan være rigtig svært at finde det helt rigtige produkt til jeres opgave – Det kræver store overvejelser samt planlægning!

Det er en god idé at vælge en form for produkt, som du er nogenlunde fortrolig med. Hvis du f.eks. aldrig har arbejdet med filmproduktion, er det sandsynligvis en dårlig idé at lade produktet være en film, hvor I kommer til at bruge alt for meget tid på teknikken frem for selve indholdet. Vælg et produkt, hvor du kan udnytte dine stærke sider.
Det er utroligt vigtigt, at du tænker grundigt over, at dit produkt indgår på en naturlig måde i din fremlæggelse, så det er med til at svare på problemstillingen. Selv et nok så fantastisk og gennemarbejdet produkt falder til jorden, hvis det ikke har nogen sammenhæng med den problemstilling, du har valgt at arbejde med…

Husk det vi sagde i undervisningen om, at det ikke er nok at vise f.eks. et filmklip med interviews… Før det er et produkt ,skal i selv have arbejdet med og sat jeres eget præg på det. Det kan være lys, lyd, voice over osv.

Tjek linket om forslag til produkter…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar